Dyb afspænding af dit nervesystem
Måske du har prøvet det før, at få en massage, og i stedet for at slappe af, spænder du op undervejs i behandlingen. Det sker, fordi mødet mellem dig og behandler udebliver. Dette kan der være mange årsager til.
En af årsagerne er oftest, at massagen går for hurtigt til at dit nervesystem kan følge med, og i stedet for at slappe af, spænder kroppen op for at beskytte dig. Det sker helt ubevidst og mødet mellem dig og behandler udebliver.
En Ro og Hvile® behandling er skabt på baggrund af mange års erfaring, og med en baggrund som psykomotorisk terapeut, arbejder jeg ud fra en holistisk tilgang, hvor krop og psyke hænger sammen. Jeg spejler dit nervesystem og selvom det lyder teknisk, så betyder det at jeg møder din krop, der hvor den er, i et tempo hvor den kan følge med.
Jeg bruger dybe strøg, occilation (en afspændende rysteteknik) og dybe bløde og afspændene manuelle greb, som i sin kombination, er med til at løsne og afspænde din krop. Det giver en dyb ro og hvile, som kan mærkes mange dage efter.
Behandlingen kan derfor stå alene, eller du kan vælge et forløb, for en mere dybdevirkende tilgang.
Behandlingen foregår uden på tøjet, oftest på en briks, eller gulv på en blød madras.
Behandlingen koster 650 DKK for en time.
Book tid til en
Ro og Hvile® behandling
Spørgsmål til Ro & Hvile® behandlingen
Jeg har problemer med at sove, er behandlingen for mig?
Ja, et årvågent nervesystem og en urolig krop gør det oftest svært at sove, det kan også være du lider af tankemylder. Uanset er behandlingen meget gavnlig, for en bedre nattesøvn, da vi går direkte ind og arbejder med kroppens ro og hvile, altså parasympatikus, som er et nervesystem der slapper af og er trygt.
Jeg mærker meget uro i min krop er behandlingen for mig?
Ja, med et årvågent nervesystem og en urolig krop, er behandlingen meget gavnlig, da vi går direkte ind og arbejder med kroppens ro og hvile. Den taktile afspænding og arbejdet med åndedrættet og parasympatikus, gør at du vil have gavnlig effekt og mærke en betydelig forskel i kroppen.
Vi transformerer din uro til ro.
Kan behandlingen bruges til mit barn?
Ro og Hvile® behandlingen er meget eftertraktet til børn.
Jeg anbefaler maks mellem 30-45 min. da børn er mere modtagelige over for behandlingen, med gavnlig effekt.
Det er oftest børn der har angst, eller kæmper med uro i kroppen som har stor glæde af behandlingen.
Børn under 15 år er i følge med en voksen til behandlingen.
Kører du ud privat og behandler?
Som udgangspunkt nej. Men der kan være en særlig årsag til, at det giver mening, at jeg kommer hjem til jer, fx hvis det er behandling af dit barn, eller det fysisk er begrænset for dig, at kunne komme til mig.
Det sker derfor kun ved forespørgsel og koster ekstra for kørsel. Jeg har selv briks med, eller behandlingen kan foregå på en blød madras på gulvet.
Andre spørgsmål til behandlingen
Kontakt Malene på telefon +45 61142927 eller send en mail til info@etsansetunivers.com
Adressen og Parkering, samt betaling
Adressen: Behandlingen foregår på Ventevej 2D, 1tv. 3600 Frederikssund. Jeg har kat, søde Mr. Tee, så vær OBS på katteallergi.
Parkering: Du finder gratis parkering enten lige overfor på kirkens parkering, eller nede i bunden af den ensrettede vej, hvor jeg bor.
Betaling: Du kan betale kontant eller med MobilePay. Ønsker du at betale via bankoverførsel, betales behandlingen på forhånd.